Elbilkommune 2020: Middelfart

EL bil historik

Når den grimme lille ælling omstiller sig selv, og flokken, til grøn(ne) svane(r).

EL-biler og samarbejde i Middelfart

Middelfart Kommune blev dannet ved kommunesammenlægningen i 2007. Fra første dag var det et enigt byråd, der havde fokus på den grønne omstilling. Dels fordi kernevelfærd styrkes gennem grøn omstilling. Dels fordi vi har en moralsk forpligtigelse for at reducere udledningen af drivhusgasser. Fremtiden bliver fed, klimavenlig og den er elektrisk!

Opgaven var, og er, stor. Klimaredskabsrummet var småt og antallet af klimaværktøjer begrænset ved kommunesammenlægningen.

På el-bilfronten var det relativt klart, på et tidligt tidspunkt, at fremtiden er elektrisk – især på transportområdet. Allerede i første byrådsperiode besluttede byrådet med trafikpolitik 2009 at ”gradvist udskifte vognparken med el-biler eller andre køretøjer, der ikke drives af fossile brændstoffer”. Det er en opgave der stadig arbejdes på – men det politiske engagement var, og er, klart.

Selvom Middelfart Kommune er en mindre kommune blev der tidligt gjort erfaringer bl.a. med de første ombyggede Citroën C1 el-biler. Siden anskaffede Middelfart Kommune sig Norske Think El-bil. Erfaringerne var blandede, hvilket på ingen måde afholdte kommunen fra at dele erfaringerne i offentligheden. Mantraet er at viden skal vandre og viden forpligter. Med baggrund i den politiske interesse, og ihærdighed, fortsatte forsøgene. Der har været kørt, og køres, i mange forskellige varianter af el-biler. Samlet set har der været kørt rundt om jorden mange gange i el-bil. Og fremtiden er stadig elektrisk.

Et særdeles vigtigt punkt i Middelfart Kommunes arbejde var, og er, den folkelige inddragelse. Derfor var Middelfart Kommune blandt de første kommuner der kørte ”Test en el-bil” bl.a. i samarbejde med Clever, hvor borgerne fik mulighed for at låne el-biler i længere perioder. Det førte til nye test el-bil projekter og samkørsels projekter i blandt andet landsbyen Føns. Pointen er, og var, at folkelig inddragelse er en forudsætning for den grønne omstilling.

Dertil at samarbejde med private aktører, foreninger med mere ligeledes var, og er, afgørende.

Hønen og ægget problematikken med el-biler og ladeinfrastruktur blev også italesat på et tidligt tidspunkt. Derfor gik Middelfart Kommune allerede for 10 år siden i dialog med nabokommunerne og multiforsyningsselskabet TREFOR om at opstille ladestationer i trekantsområdet (Middelfart, Fredericia, Kolding, Vejle, Vejen og Billund). Ladestationerne blev på det tidlige tidspunkt ikke overbelastet, derimod begyndte problematikken med manglende ladestationer at fylde på den offentlige dagsorden. Det har en selvstændig værdi, at Middelfart bringer emnet op – igen og igen – lokalt, regionalt og nationalt.

Samarbejde samarbejde og samarbejde er et af nøgleordene i Middelfart Kommune, der i 2020 afholder klimafolkemøde for 4 gang.

Hver gang søges involveret relevante partnere og samarbejdet med el-bil entusiaster, professionelle og nysgerrige er en vigtig del af kommunens DNA.

Det er politisk forankret og drevet: Flere byrådsmedlemmer indfinder sig også i det konkret praktiske arbejde, de introducerer og implementerer dele el-bil ordninger i boligforeninger bl.a. sammen med Tadaa!

Borgernes interesse er vigtig: Af samme årsag stabler kommunen arrangementer på benene hver gang borgerne efterspørger viden, støtte eller hjælp. I alle tilfælde er Middelfart Kommune meget optaget af den støtte som især Dansk El-bil by leverer.

I øjeblikket er blikket rettet mod en udrulning af større og bedre ladeinfrastruktur igennem by- og mobilitietsplanlægningen. Igen sker dette i samarbejde med nabokommuner og de mange engagerede e-mobilitets frontkæmpere, der også ser at fremtiden er elektrisk.

På transportområdet har der været andre initiativer; Cyklisme, samkørsel, adfærdskampagner om bæredygtig trransport og seneste vigtige initiativ; Samarbejde med FDM om samkørselsplatformen ”KørMed”

Facts:

  • For nuværende har vi 23 offentlige ladestik i Middelfart by, hvoraf de to er 50 KW hurtigladere.
  • Vi har Tesla’s Supercharger station ved Cowell Middelfart med 12 stik kun til Tesla’s biler.
  • Fire hoteller i Middelfart by tilbyder desuden opladning af elbiler, men kun til deres kunder.
  • Fire af de nuværende stik i Middelfart P-hus, vil i løbet af efterår/vinter 2020 blive udbygget til i alt 11 offentlige stik (750.000 kr.)
  • Vi har fået tildelt 200.000 kr. til andre ladeløsningsprojekter forskellige steder i kommunen.
  • Middelfart Kommune råder pt over 52 hybridbiler og 13 elbiler.
  • Ved alle nyanskaffelser vurderes det om elbiler kan løse opgaven – som DK2020 kommune vil vi ikke have flere fossile køretøjer.
  • Fra 2022 begynder vi at køre med elbiler ved Hjemmeplejen, og opstiller i den forbindelse dedikerede ladestandere til dem. Udskiftning fra hybrid til el i Hjemmeplejen planlægges til at løbe over en to-årig periode.  

Kontaktinfo:

Borgmester: Johannes Lundsfryd Jensen, 8888 5500

Køretøjsleder: Anders Drostrup, 2974 5603

Klimachef: Morten Westergaard, 2054 4795

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.