Velkommen til prisuddelingen for Danmarks Elbilkommune.
Danmarks Elbilkommune
Folketinget har besluttet, at Danmark i 2030 skal have reduceret sin drivhusudledning med 70 pct. sammenlignet med niveauet i 1990. Desuden er målet, at drivhusreduktionerne skal fortsætte efter 2030, så Danmark er klimaneutral i 2050.
Transportsektoren står for ca. en fjerdedel af de samlede danske CO2 udledninger. Forureningen fra trafikken er derfor en af de største udfordringer for især vores byer.
I arbejdet for den grønne omstilling og dermed CO2 neutral og bæredygtig transport har Foreningen ElbilBy fra 2020 indstiftet ny årlig pris til ”Danmarks Elbilkommune”.
I kriterierne for prisen fokuseres der først og fremmest på indsatsen i landets kommuner. Kommunerne spiller en central rolle i omstillingen til lavudslips samfund. Derfor gælder det om at reducere CO2-udslip gennem lokale tiltag. Med de kommunale værktøjer til at stimulere, tilrettelægge og styre udviklingen lokalt skal de bidrage til at nå vores nationale klimamål.
Inspirationen til den årlige bedømmelse af den grønne omstilling i kommunerne kommer såvel fra vores mange elbilarrangementer og branchesamarbejde som fra vores kolleger i Elbilforeningen i Norge. Foreningen er den største af sin art i verden www.elbilforeningen.no
Ved prisuddelingen vil fagjury foretage bedømmelserne af de kandiderende kommuner ud fra bl.a. bymiljø- og byudviklingsaftaler. Juryen vil vurdere kommunernes indsats på alle relevante områder i arbejdet for at reducere udslippene fra trafikken og dermed øget udbredelse af nul- og lavemissionsbiler.
Det forudsætter offensive mål og virkemidler samt politisk vilje til handling for at fremskynde overgangen fra fossil til elektrisk transport og dermed e-mobilitet.
Kommunerne vurderes bl.a. efter antal og andel af elbiler, antal ladestandere og P-anlæg med lademuligheder, vægtning og krav til nuludslip i offentlige udbud, antal og andel af elbiler i kommunalt ejerskab, støtteordninger som f.eks. gratis P-afgifter. Desuden vil der være særlig fokus på citylogistik samt grøn person- og varetransport til og fra byerne – herunder el-busser, el-taxaer, eldrevne varevogne m.fl. Endvidere vil der blive lagt vægt på udbredte el-delebilsordninger og samarbejde samt videns- og erfaringsdeling på tværs af kommunegrænserne. Endelig vil det være afgørende med proaktiv inddragelse af borgerne i den grønne omstilling.
”Vi ser frem til at den årlige pris til Danmarks Elbilkommune og e-mobilitetshovedstad vil medvirke til at skærpe interessen for- og ikke mindst den politiske vilje til grøn omstilling i kommunerne” udtaler Jørn Grønkjær, Foreningen ElbilBy og Danmarks Elbilkommune.
Kåringer
Indkomne indstillinger vurderes af et kompetent dommerpanel.
Kontakt
Kontakt Danmarks Elbilkommune på jg@elbilhovedstad.dk
Besøg. og bliv klogere på alt vedr. elbiler, lige fra udvalget af elbiler på det danske marked til valg af ladeløsning. Det er også her virksomheder og institutioner der ønsker at etablere lade faciliteter i det offentlige rum finder gode råd, hints og tips. Kontakt ElbilBy for uvildig rådgivning via email foreningenElbilBy@gmail.com